+45 24 85 12 70
Ertebølle Skole

 

 

Skolebygningen

Børnene i Ertebølle og omegn gik i skole i Strandby, men da det var en lang vej at gå for små børn, og da der var mange børn i Ertebølle, sendte beboerne allerede i dec. 1926 en anmodning til sognerådet om at få byg-get en skole i Ertebølle. Sognerådet ville dog ikke tage stilling til henvendelsen, så sagen blev udsat. (1)

14 dage senere kom henvendelsen igen på sognerådets dagsorden. Sognerådet udtrykte sympati for sagen, men på grund af de dårlige økonomiske forhold var man nødt til at udsætte sagen endnu engang. (2)

Herefter lå sagen stille en tid, men i oktober 1928 måtte sognerådet tage stilling til en fornyet henvendelse fra beboerne i Ertebølle og Trend – denne gang forsynet med underskrifter fra 53 beboere. Sognerådet nedsatte nu et udvalg, der skulle indhente nærmere oplysninger om sagen. (3)

Allerede en måned senere forelå der en beretning fra udvalget, men nu bestemte sognerådet, at sagen måtte udsættes til efter sognerådsvalget i 1929. (4)

Men beboerne i Ertebølle og Trend gav ikke op, så på sognerådets møde i maj 1929 lå der en ny ansøgning om at få bygget en skole i Ertebølle. Der blev nedsat et udvalg (bestående af samtlige sognerådsmedlemmer) til at holde et møde beboerne 14 dage senere (5). Behovet for den nye skole var bestemt ikke blevet mindre af, at skolen i Strandby var overfyldt med børn, så der måtte gøres noget. (6)

Mødet må være gået godt, for på sognerådsmødet i august 1929 blev det vedtaget at oprette en ny skole i Ertebølle. Afgørelsen var dog langt fra enstemmig, da der var seks stemmer for og fem imod, men vedtaget blev den. Forarbejderne skulle foretages i vinteren 1929/30, og selve skolen skulle bygges i sommeren 1930. (7) 

Det skulle nu besluttes, hvor skolen skulle bygges – og hvordan skoledistrikterne skulle inddeles efter oprettel-sen af den nye skole. Det skulle ske på et møde i Ertebølle tirsdag den 24. september om eftermiddagen (8), og i november nedsatte sognerådet et udvalg der skulle tage sig af det forberedende arbejde i forbindelse med byggeriet. (9)

I december var der rigtigt kommet gang i sagen. Tømrer Andersen fra Farsø blev ansat som arkitekt på projek-tet mod et honorar på 500 kr., og han havde allerede tegningerne for en skolebygning med et baghus klar. Tegningerne blev sendt ind til ministeriet til godkendelse – og samtidig ansøgte man praktisk nok om at få oprettet et embede som skolelærer i Ertebølle. (10)

Men så opstod der problemer. På sognerådsmødet i januar 1930 kom sagen om en skole i Ertebølle igen til forhandling. Problemet var, at antallet af skolesøgende børn i det nye skoledistrikt var faldet til 28 – foruden fire børn, der gik i skole i Borregård. Da et af sognerådsmedlemmerne var fraværende, blev man dog enige om at udskyde sagen til næste møde. (11)

På det efterfølgende møde i februar blev sagen atter udsat (12), men på et senere møde i februar fik man taget fat på diskussionen. Problemet var, at man havde vedtaget byggeriet af en skole i Ertebølle med et meget lille flertal (seks mod fem) og at man havde vedtaget det på grundlag af et børnetal på 45, mens der nu viste sig kun at være 32 (hvoraf de fire gik i skole i Borregård). Sagen blev endnu en gang udsat – denne gang til november 1930.(13) 

Men man havde jo besluttet sig for, hvor skolen skulle bygges, og man havde aftalt køb af grunden med ejeren Niels Storgaard i Ertebølle. Han henvendte sig nu til sognerådet for at få betaling for grunden, og man bevilgede ham 100 kr. ”som forskud eller som erstatning for ikke at overtage byggegrunden”. (14)

Da det havde vist sig, at der var uoverensstemmelse mellem de oplysninger, sognerådet havde skaffet sig, og de oplysninger beboerne var kommet med, blev der i april endnu en gang nedsat et udvalg vedr. skolen i Ertebølle. Det skulle sammen med beboerne komme med en indstilling til sognerådet. (15)

I november 1930 skulle sognerådet så træffe en afgørelse, men endnu en gang udsatte man sagen – denne gang et år. I mellemtiden ville man i perioden fra november til april transportere skolebørnene i bil fra Ertebølle til Strandby. (16)

Men så tog beboerne i Ertebølle sagen i egen hånd og fandt en kreativ løsning: De foreslog sognerådet, at der blev bygget en privat skole i Ertebølle, og at beboerne skulle forpligte sig til at lade deres børn gå på denne skole. Til gengæld skulle sognerådet give så stort et tilskud til bygning af skolen samt til dens drift, at beboerne ikke var nødt til også at yde et tilskud. Sognerådet var ikke afvisende og nedsatte endnu en gang et udvalg til at se på sagen. (17)

Og så kom der skred i sagen. Skolen blev bygget, og lærer Henry Jensen blev ansat som skolens eneste lærer fra 1931 og frem til 1962, hvor skolen i Ertebølle blev nedlagt, og børnene igen flyttet til skolen i Strandby, hvor der nu var kommet en ny centralskole. (18)

Lærer Jensen

Som lærer ved den nybyggede skole i Ertebølle ansatte man Henry Jensen, der var blevet færdig som lærer samme år. Der var stor arbejdsløshed blandt lærere, så der var over 70 ansøgere til embedet, skønt lønnen kun var 1400 kr. om året, men Henry Jensen tog sin cykel og cyklede til Ertebølle fra Fjends. Her mødtes han med skolekommissionen, der bestod af fiskere, husmænd og gårdmænd, som han kom på god talefod med – han havde nemlig selv fisket i to år og arbejdet ved landbruget i fem år. 14 dage senere fik han besked om, at han havde fået stillingen – som han accepterede, selv om han samtidig fik tilbudt en anden stilling med en højere løn.

I sommeren 1933 blev han gift med Dagny Finderup og det unge lærerpar kunne tage fat på opgaverne. Det var fattige tider både for lærerparret og for deres omgivelser, men man hjalp hinanden, og lærerparret blev hurtigt en værdsat og respekteret del af fællesskabet i Ertebølle og et stort aktiv for byen. (19)

Dengang gik børnene i skole hver anden dag: De store børn den ene dag og de mindre børn den anden dag. Man gik også i skole om lørdagen, og skolen sluttede efter 7. klasse, hvor de fleste kom ud at tjene. Undervis-ningen omfattede fagene dansk, regning og skrivning samt Danmarks historie og bibelhistorie. Desuden havde pigerne håndgerningsundervisning, som i skolen i Ertebølle blev varetaget af Maren Andersen fra Strandby en gang om ugen. Lærer Jensen mente, at det var vigtigt for de unge mennesker at bevæge sig, hvorfor der blev dyrket atletik i skolegården, og da skolebørnene også brugte frikvartererne og mange af deres aftener på atletik, blev de dygtige og klarede sig godt i børnestævnet i Dollerup med deltagelse af mange forskellige sko-ler – og i øvrigt også arrangeret af lærer Jensen. De trænede slyngbold, diskoskast, 60 meter løb, højdespring, længdespring og boldkast. Pigernes gymnastiktimer foregik i Strandbyhallen, hvor Valborg Kjærsgaard, der var formand for husmoderforeningen, underviste dem. Om sommeren tog lærer Jensen børnene med ned til stranden, så de kunne lære at svømme. (20)

Lærer Jensen fortæller selv, at han lagde hovedvægten på dansk, skrivning og regning, men at han derudover brugte megen tid på at fortælle for børnene, da han fandt fortællingen meget vigtig. Disciplinære problemer var der ingen af. (21)

I en del af undervisningstiden skulle børnene sidde og arbejde selv med f.eks. regnestykker, og da lærer Jensen blandt sine mange gøremål også var en højt respekteret amatørarkæolog, der lavede mange udgravninger, så udnyttede han tiden til lidt praktisk arbejde. Han lagde en avis ud på katederet og gav sig til at samle nogle af de mange potteskår, han havde fundet ved sine udgravninger. Hvis eleverne havde problemer med regnestykkerne, kunne de så bare komme op og spørge ham til råds.(22) 

       

 
 
Lærerparret havde fire sønner samt en lille efternøler ved navn Bodil. Hun blev selvfølgelig forkælet af alle, men hun fik også lov til som helt lille at sidde med i skolestuen. Hvis hun ikke var der om morgenen, gik børne-ne ind til fru Jensen for at høre, om Bodil da ikke måtte komme i skole. Det måtte hun selvfølgelig gerne, og da hun på den måde gik i skole hver dag (modsat de andre børn, der kun kom hver anden), lærte hun hurtigt at læse, og som tre-fire årig talte hun stolt om ”de små” – nemlig de syv-årige børn, der lige var begyndt i sko-len. Lærerkommissionen kom på besøg en gang om året, hvor alle børnene blev hørt. Sådan også da Bodil var fire år. Da alle skolebørnene var blevet hørt, takkede skolekommissionens formand tak for i dag, men blev afbrudt af en lille stemme ”Hvad med mig?”. Bodil ville også høres. Formanden tog venligt Ole Bole og hørte hende i de første sider, men lærer Jensen forklarede, at Bodil da kunne læse avisen. Det troede formanden ikke på, så avisen blev hentet – og Bodil læste højt fra den! (23)

Det har selvfølgelig også spillet en rolle, at lærerhjemmet var et meget åbent og meget kulturelt hjem, hvor man ikke tog tingene så tungt, og hvor man diskuterede al verdens emner hen over middagsbordet. (24)

Lærer Jensen var ikke bare lærer. Han havde mange andre funktioner. Når der var behov for det, foretog han nøddåb. Når folk ikke kunne finde ud af deres skattepapirer eller andre papirer, hjalp han dem. Han skrev lej-lighedssange til bryllupper, konfirmationer og runde fødselsdage. Han sang i kirken til tidligere elevers bryllup, når de bad ham om det. Også sjælesørger måtte han somme tider fungere som.

Dertil kom de private interesser: Han gik på jagt, samlede på frimærker og mønter samtidig med, at han var et meget kreativt menneske, der f.eks. selv tegnede og broderede et stort vægtæppe med Thyra Danebod som motiv. Og først og fremmest var han en højt respekteret amatørarkæolog, der havde en speciel tilladelse fra Nationalmuseet til at lave udgravninger. Denne arkæologiske virksomhed betød, at der kom mange spændende mennesker, som beskæftigede sig med arkæologi, f.eks. Thorkild Ramskou fra Nationalmuseet og P.V. Glob fra Århus (25), og somme tider havde man arkæologer boende. (26) 

Vægtæppe med Thyra Danebod, broderet af lærer Jensen

Lærer Jensens børn var selvfølgelig også kraftigt involveret i det arkæologiske arbejde. De lærte at gå hen over markerne og finde oldtidssager, de hjalp med at samle potteskårene, og ved udgravningerne fik de lov til at være med til at skrabe det øverste jordlag af. Når man kom ned til de vigtige jordlag, overtog lærer Jensen selv arbejdet, hvor alt blev omhyggeligt dokumenteret. Det var dog ikke altid lærer Jensens kone var lige til-freds med de arkæologiske interesser, når der i perioder lå potteskår over hele huset fordelt på forskellige genstande, der skulle samles. (27) 

Mange af lærer Jensens udgravningsrapporter befinder sig i dag på Farsø Lokalhistoriske Arkiv (28), mens hans store og fine arkæologiske samlinger i dag opbevares dels på Stenaldercenteret i Ertebølle og dels på Vest-himmerlands Museum i Aars.

Da man manglede et samlingssted på egnen, fandt man på at bygge et forsamlingshus i Strandby. Og selvføl-gelig blev lærer Jensen formand for projektet og fik samlet mange penge ind. Da byggeriet gik i gang, var der også mange frivillige, der gav en hånd med. Lærer Jensen var formand for forsamlingshuset i mange år, og huset blev flittigt brugt. Der blev holdt andespil, dyrket gymnastik, danset, holdt juletræs- og fastelavnsfester, holdt foredrag og spillet præmiewhist – og der blev holdt foreningsballer, hvor ikke mindst Venstres baller var populære og skaffede partiet mange medlemmer, da man skulle være medlem for at kunne deltage i ballet. (29)

Også et frysehus i Ertebølle tog lærer Jensen initiativ til, selv om mange i begyndelsen ikke rigtigt syntes, at behovet var der. Man fik en hel eller en halv boks efter behov, og så pakkede man sine frysevarer ind og skrev navn og ind hold på dem, så der ikke gik rod i pakkerne.

Foruden alt dette var lærer Jensen desuden i mange år formand for menighedsrådet, Strandby Jagtforening, Børnestævnet i Dollerup, Strandby Skakklub og Ertebølle Vandværk. (30)

 

Men også i selve Ertebølle skole skete der meget.

Hver vinter holdt lærer Jensen aftenhøjskole over meget forskellige emner for de voksne i byen, og der kom troligt omkring 40 mennesker hver gang, så det var et populært arrangement. Fru Jensen lavede kaffe og bag-te brød, mens man hjalp hinanden med borddækning og den efterfølgende opvask. Ud over aftenhøjskolen samledes husmødrene på skolen til møder og sammenkomster. (31)

Aftenhøjskolens emner kom vidt omkring. F.eks. var der foredragsrækker om både de store religioner, om jordens udvikling og om Amerikas historie. (32)

Om sommeren arrangerede lærer Jensen en fælles bustur for aftenhøjskolens medlemmer rundt til udvalgte, kulturelle steder, som han fortalte om (33). Turene samlede mange deltagere, selv om nogle af deltagerne måske især deltog pga. pauserne 34). Det var i hvert fald hyggelige ture, som alle nød. Også for skolebørnene arrangerede lærer Jensen en årlig udflugt i lejet bus og med medbragt mad. (35)

For skolebørnene var julen i skolen også en stor oplevelse. På den sidste skoledag før jul var der på alle skole-bordene anbragt et lille juletræ med lys. Juletræet var sat fast i en kartoffelskive og sat ned i hullet til blækhuset. Somme tider var det ved at gå galt, når en af pigernes lange hår var ved at komme for tæt på et af lysene, men så klaskede bagmanden pigen på håret, så der ikke skete noget. Børnene fik serveret chokolade, og der blev sunget en masse julesange og julesalmer, mens man lavede julepynt til det store juletræ, som senere skulle stilles op i skolestuen. Børnene lavede bl.a. roser af rødt og grønt silkepapir, og lærer Jensen læste en historie højt fra en julebog. Børnene havde inden jul bestilt julebøger (”Børnenes lille Julebog” til de små ele-ver, ”Børnenes store Julebog” til de større børn og ”Ved Julelampens Skær” til de voksne), og disse bøger blev uddelt den sidste skoledag før jul.

Når skoledagen var slut, drog de store elever ud for at skaffe ædelgran til at pynte skolestuen med. Der blev sat gran bag alle billederne og hængt guirlander op. På begge tavler blev der skrevet glædelig jul. Mens jule-pyntningen stod på, var det forbudt for læreren at komme ind i skolestuen – han måtte pænt vente udenfor. Når pyntningen af skolestuen var færdig, blev det store juletræ båret ind og sat midt i rummet, så det kunne blive pyntet. Det var et problem, at der ikke var lyseholdere nok, så børnene sad og varmede knappenåle op, som de satte ind i lysene, så de kunne sidde fast på træet.

Lærerfamilien lavede godteposerne til skolebørnene. Hvert barn fik en pose med et æble, pebernødder, nogle flødekarameller og lidt lakrids og bolsjer. Da børnene ikke var vant til at få søde sager, var det en stor oplevel-se at få sådan en godtepose.
Når selve dagen for juletræsfesten oprandt, havde lærer Jensen tit lejet et filmapparat, så han kunne vise teg-nefilm for børnene. Det var enten ”Skipper Skræk” eller ”Mickey Mouse”, der blev vist.

Og så gik festen ellers i gang. Man gik først omkring juletræet og sang julesalmer, børnene fik godteposer og senere blev der sunget og danset og lavet sanglege rundt om træet, så alle blev forpustede. Først tog man de sange og sanglege, hvor de mindste kunne være med, derefter gik man over til dem for de større børn, og lærer Jensen var god til at lede sanglegene, så det gik livligt til. (36)

Om aftenen blev der så holdt juletræsfest for aftenhøjskolen. Også her begyndte man med at gå rundt om juletræet og synge julesalmer, hvorefter lærer Jensen læste en julehistorie, og efter kaffebordet legede man sanglege. (37)

Der skete mangt og meget på skolen i Ertebølle. I perioder fungerede skolen også som plejehjem for dyreun-ger. Når landmændene kom til at køre dyr ihjel med deres maskiner, kom de ofte til lærer Jensen med de ef-terladte unger. Derfor kunne der på legepladsen stå flytbare kaninbure med fasankyllinger eller kyllinger fra agerhøns, som var blevet sat sammen med en skruk høne som plejemor. Børnene fodrede dem med hakkede, kogte æg samt myreæg, som de hentede i myretuerne i skoven. Når kyllingerne var blevet store nok, blev de sluppet ud i naturen igen. Man har også på skolen haft både pindsvineunger og en egernunge samt en krageunge. Krageungen udviklede sig til en temmelig fræk krage, inden den blev sluppet ud igen. (38)

Ertebølle Skole var et kulturelt og socialt samlingspunkt i byen, hvor der foregik et hav af aktiviteter af forskel-lig art - og lærerparret spillede en stor og aktiv rolle i byen. Det sluttede i 1962, hvor skolen blev nedlagt, og både skolebørnene og lærer Jensen flyttede til den nye centralskole i Strandby. En ny tid var begyndt.


Vibeke Harsberg
Juli 2017
 
 
---------------------------
 
 
Noter
 
 
1. Rigsarkivet i Viborg. Strandby-Farsø kommunale arkiv. Sognerådets forhandlingsprotokol 9-12-1926, punkt 5

2. Rigsarkivet i Viborg. Strandby-Farsø kommunale arkiv. Sognerådets forhandlingsprotokol 21-12-1926, punkt 3

3. Rigsarkivet i Viborg. Strandby-Farsø kommunale arkiv. Sognerådets forhandlingsprotokol 11-10-1928, punkt 9

4. Rigsarkivet i Viborg. Strandby-Farsø kommunale arkiv. Sognerådets forhandlingsprotokol 22-10-1928, punkt 6

5. Rigsarkivet i Viborg. Strandby-Farsø kommunale arkiv. Sognerådets forhandlingsprotokol 7-5-1929, punkt 4

6. Farsø Lokalhistoriske Arkiv – A 9032 (26): 1956 Kopi af scrapbog fra Henry Jensens 25 års jubilæum som lærer i Ertebølle

7. Rigsarkivet i Viborg. Strandby-Farsø kommunale arkiv. Sognerådets forhandlingsprotokol 1-8-1929, punkt 2

8. Rigsarkivet i Viborg. Strandby-Farsø kommunale arkiv. Sognerådets forhandlingsprotokol 13-9-1929, punkt 10

9. Rigsarkivet i Viborg. Strandby-Farsø kommunale arkiv. Sognerådets forhandlingsprotokol 15-11-1929, punkt 19

10. Rigsarkivet i Viborg. Strandby-Farsø kommunale arkiv. Sognerådets forhandlingsprotokol 16-12-1929, punkt 11

11. Rigsarkivet i Viborg. Strandby-Farsø kommunale arkiv. Sognerådets forhandlingsprotokol 27-1-1930, punkt 1

12. Rigsarkivet i Viborg. Strandby-Farsø kommunale arkiv. Sognerådets forhandlingsprotokol 21-2-1930, punkt 2

13. Rigsarkivet i Viborg. Strandby-Farsø kommunale arkiv. Sognerådets forhandlingsprotokol februar 1930, punkt 1 (dato for mødet mangler i protokollen)

14. Rigsarkivet i Viborg. Strandby-Farsø kommunale arkiv. Sognerådets forhandlingsprotokol 21-3-1930, punkt 4a

15. Rigsarkivet i Viborg. Strandby-Farsø kommunale arkiv. Sognerådets forhandlingsprotokol 22-4-1930, punkt 9

16. Rigsarkivet i Viborg. Strandby-Farsø kommunale arkiv. Sognerådets forhandlingsprotokol17-11-1930, punkt 8

17. Rigsarkivet i Viborg. Strandby-Farsø kommunale arkiv. Sognerådets forhandlingsprotokol 27-2-1931, punkt 1

18. Sigvardsen, Sigvard H.: Træk af Strandby sogns historie gennem tiderne (Aalborg 1966)

19. Farsø Lokalhistoriske Arkiv: Ertebøllehistorier. Fortalt af en degnunge. Ved Bjarno Finderup (udateret, scannet manuskript, bill. nr. 16-20)

20. Farsø Lokalhistoriske Arkiv – A 296 (1): 2015 Interview med Bodil Rasmussen vedr. Ertebølle Skole og lærer Jen-sen – samt Farsø Lokalhistoriske Arkiv – A 131 (1) Interview med Margit Pedersen

21. Farsø Lokalhistoriske Arkiv – A 9032 (26): 1956 Kopi af scrapbog fra Henry Jensens 25 års jubilæum som lærer i Ertebølle

22. Farsø Lokalhistoriske Arkiv – A 131 (1) Interview med Margit Pedersen

23. Farsø Lokalhistoriske Arkiv – A 296 (1): 2015 Interview med Bodil Rasmussen vedr. Ertebølle Skole og lærer Jen-sen samt Farsø Lokalhistoriske Arkiv: Ertebøllehistorier. Fortalt af en degnunge. Ved Bjarno Finderup (udateret, scannet manuskript, bill. nr. 78-79)

24. Farsø Lokalhistoriske Arkiv – A 296 (1): 2015 Interview med Bodil Rasmussen vedr. Ertebølle Skole og lærer Jensen

25. Farsø Lokalhistoriske Arkiv – A 296 (1): 2015 Interview med Bodil Rasmussen vedr. Ertebølle Skole og lærer Jensen

26. Farsø Lokalhistoriske Arkiv: Ertebøllehistorier. Fortalt af en degnunge. Ved Bjarno Finderup (udateret, scannet manuskript, bill. nr. 138)

27. Farsø Lokalhistoriske Arkiv: Ertebøllehistorier. Fortalt af en degnunge. Ved Bjarno Finderup (udateret, scannet manuskript, bill. nr. 137-138)

28. Farsø Lokalhistoriske Arkiv – A 9032 (1-24): Lærer Henry Jensen: Arkæologiske udgravninger
 
29. Farsø Lokalhistoriske Arkiv: Ertebøllehistorier. Fortalt af en degnunge. Ved Bjarno Finderup
(udateret, scannet manuskript, bill. nr. 135-136)
 
30. Farsø Lokalhistoriske Arkiv: Ertebøllehistorier. Fortalt af en degnunge. Ved Bjarno Finderup (udateret, scannet manuskript, bill. nr. 136 samt Farsø Lokalhistoriske Arkiv – A 9032 (26): 1956 Kopi af scrapbog fra Henry Jensens 25 års jubilæum som lærer i Ertebølle
 
31. Farsø Lokalhistoriske Arkiv – A 9032 (26): 1956 Kopi af scrapbog fra Henry Jensens 25 års jubilæum som lærer i Ertebølle
 
32. Farsø Lokalhistoriske Arkiv – A 9032 (36+37): Lærer Henry Jensen: Manuskripter
 
33. Farsø Lokalhistoriske Arkiv: Ertebøllehistorier. Fortalt af en degnunge. Ved Bjarno Finderup (udateret, scannet manuskript, bill. nr. 113)

34. Farsø Lokalhistoriske Arkiv – A 268 (1): 2014 Interview med Ove Finderup

35. Farsø Lokalhistoriske Arkiv – A 296 (1): 2015 Interview med Bodil Rasmussen vedr. Ertebølle Skole og lærer Jensen

36. Farsø Lokalhistoriske Arkiv: Ertebøllehistorier. Fortalt af en degnunge. Ved Bjarno Finderup (udateret, scannet manuskript, bill. nr. 110-113)

37. Farsø Lokalhistoriske Arkiv – A 9032 (29): Henry Jensen: Udat. ”Fra min skoletid”

38. Farsø Lokalhistoriske Arkiv: Ertebøllehistorier. Fortalt af en degnunge. Ved Bjarno Finderup (udateret, scannet manuskript, bill. nr. 153)