Lokale Historier / Jernbanen / Strækningen Aars - Farsø - Hvalpsund
 
 
Jernbanen

Strækningen Aars - Farsø - Hvalpsund

Den 25,5 km lange strækning Aars-Hvalpsund gik mod syd og udenfor Aars svingede banen mod vest og løb som trukket efter en lineal frem til Pisselhøj trinbræt. Herefter svingede banen en smule mod syd og nåede det primitive trinbræt ved Jelstrupgårde. Herefter fulgte Haubro station med privat sidespor. En strækning fra Aars på 6, 3 km.

Haubro Station

Efter Haubro station svingede banen mod syd og passerede Trend Å. Næste station er Holme. Holme station blev i 1960 ændret til trinbræt og læssesporet fjernedes.

Holme Station

12,3 km fra Aars lå Farsø station, der  bla. havde 2 private sidespor til grovvareforretninger.

Farsø Station

Dernæst fulgte Fandrup, der i de sidste år var nedsat til trinbræt.

 fandrup Station

Dammegårde trinbræt sydvest for Fandrup var et af banens mest primitive, kun skiltet markerede stedet.

Dammergårde trinbræt

Ullits station, 19,2 km. fra Aars havde krydsnings- og læssespor.

Ullits station

Hestbæk vest for Ullits havde også kun en kort jordperron og et skilt. Illerisøre trinbræt var en kort jordperron med svelleforkant og betjente den nordlige del af  Hvalpsundbebyggelsen.

Hvalpsund Station

Endestationen Hvalpsund havde to perronspor og en tosporet remise med en kort drejeskive foran. Stationen lå helt ned til vandet. I sporet til færgelejet var der et rebroussement.

 

Lokalhistorisk Arkiv for Farsø og Omegn | Torvet 1 -2. sal, 9640 Farsø  | Tlf.: 24 85 12 70 | lafarsoe@gmail.com