Lokale Historier / Farsø Vandværk
 
 
Jernbanen

Farsø Vandværk

Farsø Vandværks historie, fortalt af Teddy Rønaa ved rundvisning i juni 2019.

Det var året 1905, på daværende tidspunkt var Farsø en landsby uden vand, kloak eller el, og der var ikke gader eller fortov, men grøfter langs landevejen, der gik gennem byen. Hvert hus eller ejendom havde sin egen brønd med vandpumpe i gården. Men i begyndelsen af 1900 tallet var også fremskridtet og teknikkens årtier, og i Farsø stod man ikke tilbage for denne udvikling.
 
Rundt omkring blev det mere og mere almindeligt, at også den almene borger fik en vandhane installeret i huset. I begyndelsen var køkkenet et naturligt sted at anbringe den. I Farsø opstod det også ønske fra flere borgere om at få en indendørs hane, og på den baggrund har der uden tvivl været en tegningsliste rundt i byen.
 
For den 15. februar 1905 blev der indkaldt til møde, hvor det blev besluttet at anlægge et vandværk på højen ved Farsø mølle i byens nordlige ende. Møllen lå, hvor Falck i dag har garageanlæg på Holmevej. Det var et naturligt valg, idet højen var det højeste punkt i området, og da der på daværende tidspunkt ikke var el i Farsø, skulle en pumpe drives med vindkraft.
På samme møde blev det besluttet at formand Chr. Sørensen, skulle rejse til Løgstør for at søge tilladelse til at opføre en vindmølle ved vandtanken på højen. Grunden til turen til Løgstør var, at bestyrelsen har været i tvivl, om højen var en oldtidshøj med pålagte fredningsbestemmelser.
 
Den 22. februar samme år indkaldes til generalforsamling, hvor vedtægterne for Farsø Vandværk bliver vedtaget. Den 10 marts på en ekstra generalforsamling hvor der er indkommet 6 tilbud på opførelsen vandtank, alle uden pumpe og motor - arbejdet bliver overdraget til aut. Gas og vandmester H. Kocken og Thomsen Aarhus, og bestyrelsen bemyndiges til at forhandle om levering af pumpe og motor.
Midt i marts får bestyrelsen tilsagn fra fabrikant A Paulsen Hornum, om levering af en vindmotor med pumpe, et 30 Fod stativ og 22 fod vingefang. Anlægget skal kunne levere 40 tønder vand i timen. Og hele herligheden er til en pris af 1250 kr.
 
I slutningen af marts får, den første forbruger tilladelse til at indlægge en hane. Det er forsamlingshuset i Farsø, der således bliver den første forbruger i Farsø vandværk med en årlig afgift på 6 kroner. Vandværket får flere henvendelser om installationer af haner. Således fra Sognerådet der ønsker vand på skolen, som dengang lå i Vestbyen. Samt der optages 6 gårde i Vestbyen som medlemmer.
Derefter stopper optagelsen af nye medlemmer indtil videre, da det kniber med at følge med nedlæggelse af rør. Samtidig projekteres der med et borerør mere, ligesom der skal en pumpe mere til på grund af den store efterspørgsel og dermed større vandforbrug.
 
På en generalforsamling i august beslutter man at dække vandbeholderen med græstørv, hvis sådanne kan skaffes fra Kirkegården, og derved holde vandet koldt. Forhenværende møller Chr. Sørensen bliver valgt til at passe vindmotoren 1 år frem, og for dette arbejde får han 50 kr. årligt. Alt er nu klar til at levere vandet, og fra mange sider kommer der forespørgsel om at være med.
Næsten naturligt var Farsø Sygehus blandt de første, der fik indlagt vand. I begyndelsen af 1906 kommer der også forespørgsel fra lægen om vand til det nye lægehus.
I 1906 bruger bestyrelsen alle møder til at træffe beslutning om ansøgninger med ønsker om vandhaner. Mange af de ønsker kommer fra håndværkere og folk der skal bygge nyt.

I 1907 bliver Farsø Elektricitetsværk etableret, og vandværkets bestyrelse drøfter om der skal installeres en elektromotor, idet det kniber med at levere den ønskelige mængde vand, når der er vindstille. Men der kommer til at gå et stykke tid endnu inden vandværket overgiver sig til de moderne tider. I stedet for beslutter bestyrelsen at forlænge vindmotorens vinger til 26 fod, og samtidig forstørres krøjvingerne.

I juli 1908 må vandværket give op over for naturens luner, for det blæser ikke nok til at vindmøllen kan drive nok vand op. På et bestyrelsesmøde bliver det besluttet at lade elektricitetsværket lægge ledninger til en motor til vandværket.
 
På den ordinære generalforsamling i begyndelsen af 1909 træffes der beslutning om at der skal være 2 vandmestre til at udføre installationer og rørarbejder.
De mange nye tilslutninger medfører også, at der ind imellem må lukkes for vandet, og det foregik ved at der var en dreng der enten gik med en tromme eller en klokke.

I 1911 bliver Farsø Vandværk indmeldt i elektricitetsværket. Og den ny motor kører fint.

I 1915 bliver sparekassen pålagt en ekstra afgift på 3 kr. om måneden fordi der var indkvarteret soldater i bygningen.

I 1916 foretages der en kortlægning og opmåling af ledningsnettet, og samme år besluttes det at foretage en omfattende reparation af vindmotoren og pumpen, idet den ene pumpe er revnet.
Vintermånederne var bitterligt kolde, og det mærkede Farsø Vandværk også, flere steder frøs vandrørene og det bevirkede, at vandrørene blev lagt om og gravet så dybt ned at de ikke kunne fryse igen.

I 1919 begynder byen at vokse uden for landevejen. Det nuværende Skolegade, Farsø vandværk beslutter derfor at forlænge hovedledningen til den nye vej med 100 Alen.

I 1920 er vindfanget til vindmotoren slidt op, og bestyrelsen foreslår at vandværket skal købe elektricitetsværkets vindmotor. Men det bliver ikke lige med det samme, for først ofres der 1300 kr. på nye vinger. Det bliver en stakket frist for allerede i 1922 opstår der brud på vindmotoren, så forhandlingerne går i gang og motoren købes af elektricitetsværket.
Farsø følger som altid med udviklingen, og flere borgere har fået radiapparat, derfor bliver vandværket nødt til at sætte kondensator på vandværket motor, så denne ikke laver støj i radioerne.

I 1930 opstår der problemer med de eksisterende boringer, så bestyrelsen beslutter sig for at lave en ny boring et andet sted i byen, og det bliver på lejet jord ved elektricitetsværket på Skolegade. I juli står det nye pumpehus og brønd færdig, og det viser sig at den giver tilfredsstillende mængder vand nok.
Selvom det havde været hårde tider med 1. verdenskrig og de efterfølgende kriseår i 20erne og 30erne, fulgte borgerne stadig med udviklingen. Mange havde i begyndelsen af 30erne fået skiftet kakkelovnen ud med et centralvarmeanlæg, hvortil der også skulle bruges vand. Samme år opstod de første tanker om en ny og større vandbeholder, for den eksisterende kunne ikke følge med forbruget.

På den efterfølgende generalforsamling i januar 1935 blev forslaget om vandtårnet fremlagt, og det blev oplyst at prisen ville blive omkring 6000 kr. for byggeriet.
I samråd med ingeniøren besluttes det, at vandtårnet skal have en højde på 14 meter over dækket fra den gamle beholder. Ved en senere licitation blandt byens håndværkere blev arbejdet tildelt den lavestbydende med en pris på 11.800 kr.

Den 7. oktober 1935 bliver der holdt overdragelsesforretning af det færdige vandtårn. Og dermed stod tårnet som vi kender det i dag færdigt og blev et vartegn for byen.

I 1937 opstår der problemer med vandforsyningen til Vestbyen og man beslutter at lægge en ny ledning ad Søvej, langs med kirken og forbi søanlæget.

I starten af 1940erne var der igen hårde vintre med mange frostgrader, så der kneb med at holde rørene frostfrie, og det medførte mange sprængte rør. De sidste krigsår er der forholdsvis stille omkring vandværket, for det kniber med at få materialer. Det bliver derfor besluttet at genbruge vandværkets rør hos private.

Vandværket har i 1945 40 års jubilæum og fremlægger et regnskab, der viser et overskud på 2.977,44 kr.
I forbindelse med jubilæet den 15. februar 1945 samles bestyrelsen ved vandtårnet, hvor flaget er hejst og der udbringes en skål i en flaske medbragt vin. Der nedlægges krans på de afdøde formænds gravsteder, og efterfølgende bliver bestyrelsen inviteret til frokost hos Morten Nielsen.

Ved generalforsamlingen i januar 1947 kan formanden oplyse at der er 274 interessenter, og regnskabet viser en formue fremgang på 4.320,86 kr.
Vinteren 1947 medførte endnu en gang frost problemer og vandledningerne frøs flere steder, Bestyrelsen vedtog at der skulle åbnes for brandhaner så man kunne få vand derfra. I løbet af året kom der en klage over vandforsyningen i sydbyen, idet der ikke var vand nok. Formanden undersøgte forholdene og det viste sig at den længste tid for at tappe 10 liter vand var 40 sekunder, men formanden mente at der dog skulle foretages flere prøver på forskellige tider af dagen.
 
På generalforsamlingen i 1948 kan formanden oplyse at der er kommet nye interessenter så der nu er 278. Der redegøres endvidere for nødvendigheden af at få etableret endnu en pumpestation, og oplyser at bestyrelsen leder efter en egnet grund. Man finder så en grund ved banen i dag Stationsvej og der bliver aftalt at leje grunden i 25 år Det økonomiske i forbindelse med en ny boring er i orden, for vandværket har et indestående i sparekassen på 22.000 kr.
 
I begyndelsen af 1949 går boringen i gang. Men den giver for lidt vand kun 14,4 kubikmeter i timen, der bliver så aftalt at der skal laves en sprængning og pumperørene skal forlænges så boringen nu er 92meter.
 
På generalforsamlingen i januar 1950 kan formanden fortælle at den ny boring er færdig og med en ydelse på 24 kubikmeter i timen. Der er nu 300 interessenter.

I 1951 er der 311 interessenter og det blev oplyst af næstformanden, der aflagde beretningen på generalforsamlingen, idet formanden var fraværende på grund af sygdom. Dette giver anledning til en del utilfredshed, idet beretningen kun er ganske kort, og deltagerne forlanger derfor at få oplæst fra protokollen, hvilket sekretæren nægter, efter en del diskussion læser landbetjenten referaterne fra de sidste 2 møder op fra protokollen.
Farsø Vandværk har mange små udgifter i forbindelse med den almindelig vedligeholdelse af bygninger, der blev skiftet vinduer i vandtårnet og lavet en mur ved pumpestationen ved banen.

I begyndelsen af 1952 forelægger bestyrelsen en prisstigning på vand for generalforsamlingen, på grund af vedligeholdelse af bygninger og en del reparationer af pumperne.

I 1955 har Farsø Vandværk 50 år jubilæum, og årets generalforsamling fastsættes til dagen for jubilæet 15. februar. Formanden oplyser i sin beretning at vandværket nu har 334 interessenter, og han sluttede sin beretning med at give et kort resume af vandværket historie. I jubilæumsåret viser regnskabet en balance på 76.559,91 kr. med en formue fremgang på 655 kr.

Indkaldelsen til generalforsamlingen i 1956 sker på en ny måde. Hvor man før havde fået trykt sedler, der skulle være omdelt til forbrugerne senest 4 dage før, har bestyrelsen denne gang valgt at indkalde gennem en annonce i Farsø Avis. Der var mødt 13 interessenter op. Formanden fortæller i sin beretning at sommeren har været varm med et stort vandforbrug. Men til stor tilfredshed kunne det konstateres at pumperne gik godt og klarede det store forbrug.

I 1957 på generalforsamlingen kunne formanden berette at 1956 havde været et roligt år, for der havde ikke været holdt nogle bestyrelsesmøder. Og der var nu 339 forbrugere og en formuefremgang på 5018 kr.

1960 forhandler formanden om at købe et stykke jord på Bøgevej (i dag Johan Nielsensvej) til en ny pumpestation, købet falder på plads i marts måned og vandværket får samtidig at vide, at grunden er velegnet til anlæggelse at pumpestation. I maj måned forelægger undersøgelserne om vandkvaliteten og den bliver godkendt
I august 1960 får vandværket landvæsenskommissionens godkendelse til vandindvindingsret på 225.000 kubikmeter årligt
Efteråret 1960 står det nye pumpehus færdig på Bøgevej.

Udviklingen i Farsø fortsætter med stor hast. Ved generalforsamlingen 1962 kan formanden oplyse at der er 398 interessenter. De mange nye forbrugere betyder også øgede udgifter til vandværket, da der skal lægges nye ledninger mange steder.

Der blev talt om et vartegn på vandtårnet og det startede i 1961 hvor der blev lavet et samarbejde mellem Farsø Borgerforening- Vandværket – Turistforeningen og Elværket. I 1962 havde man fundet frem til at vartegnet skulle være en neon stjerne på toppen af vandtårnet. Det viste sig dog at vartegnet ikke fungerede optimalt og det var både besværligt og dyrt når det skulle repareres. Det førte til at stjernen i 1970 blev udskiftet med en obelisk.
I 1972 er det galt igen med neonrørene og vedligeholdelsen bliver overdraget til byens elinstallatør, derefter går det godt til 1981, hvor en november storm blæser vartegnet ned. Vartegnet sættes op igen, men det er en dyr fornøjelse for borgerforeningen og de forsøger i 1984 at få vandværket til at overtage driften, men det vil de ikke, så i 1986 bliver vartegnet taget ned. Men i begyndelsen af 90erne er der en ny bestyrelse i borgerforeningen der laver vartegnet igen og Farsø Vandværk betaler strømmen dertil.

På generalforsamlingen i 1963 oplyser formanden at der nu er 434 interessenter og dette skyldes isæt udstykningen på Rugskellet og Kornblomstvej.

I 1967 anskaffer vandværket sig rensnings og iltningsanlæg til alle 2 pumpestationer, ligeledes anskaffes der en elektrisk varmer til opsætning i vandtårnet så det sikres at rensningsanlægget ikke fryser.

I juni måned 1970 beslutter vandværkets bestyrelse at der nu skal laves en ny boring i industrikvarteret, og det bliver så på industrivej.

På generalforsamlingen i 1972 udtrykker formanden tilfredshed med den nye pumpestation på industrivej. Og der er nu 728 interessenter.

I slutningen af 1973 modtager Farsø Vandværk en henvendelse fra Fandrup Vandværk om levering af vand. Men det afviser bestyrelsen i Farsø Vandværk da de er bange for at de selv kommer til at mangle vand.
Dette år er også hvor de nye tider vinder indpas hos Farsø Vandværk, der bliver således anskaffet en regnemaskine til kassereren og en skrivemaskine til formanden.
 
I forbindelsen med generalforsamlingen i 1974 nærmer vandværket sig de 1000 interessenter.

I 75 – 76 og 77 bliver der igen rettet henvendelser ude fra om tilslutning til vandværket med det bliver afslået som det blev gjort til Fandrup Vandværk.
 
I 1977 modtager Farsø Vandværk et tilbud fra Jysk Telefon om at lade installere en automatisk trykstyring ved pumpestationerne, dette tilbud bliver godkendt og installeres ved 3 pumpestationer, de nye styringer igangsætter automatisk når vandstanden i vandtårnet er for lav.

I 1979 bliver der ansøgt kommunen om en ny boring på Holmevej, og det bliver godkendt og den står færdig til brug i slutningen af juni måned.

På generalforsamlingen 1980 oplyser formanden at der ny er 1148 interessenter. Dette år er også jubilæumsår nemlig 75 år, i forbindelse med et bestyrelsesmøde på dagen, og derefter markeres jubilæet med kransenedlæggelse på de afdøde formænds gravsteder.
Boringen på Skolegade er forurenet og derfor lukkes denne boring indtil videre.

1982 boringen på Skolegade er stadigvæk forurenet så derfor bliver resultatet nok at den må nedlægges siger formanden.

I 1986 finder man ud af at vandtårnet trænger til at blive repareret, da der falder betonstykker ned og jernkonstruktionen er synlig, men det bliver først i begyndelsen af 1987 at arbejdet påbegyndes.

I slutning af 97erne bliver der målt pesticider i boringen på holmevej og der er boddelt så højt som det må være.

I 99 og i begyndelsen af 2000 viser det sig at det er opstået forurening i grundvands-magasinet ved Holmevej.

I 2000 boringer i Urhøje
I 2002 1 boring ok
I 2003 2 boring ikke ok

Boringer i Gøttrup området ok 2011 2.stk. nye boringer og ledningsnet til Holmevej
 
På generalforsamlingen 2004 blev der oplyst af formanden at der var 1763 interessenter  -   i dag er der 1922 interessenter 2018.

Der har til dags dato været 13 Formænd siden 1905.

Ved 100 års jubilæet er vandværket veldrevet og velfungerende. Med en løbende vedligeholdelse og udskiftning, når det er nødvendigt, kører alle installationerne rentabelt, og der er styr på udgifter og omkostninger.

Installationerne kører i dag ved hjælp at dataprogrammer, der hurtigt viser, hvis der er problemer. Ligeledes foregår al administration elektronisk, så Farsø Vandværk er med helt fremme som en moderne og fremtidssikret forsyningsenhed.




Lokalhistorisk Arkiv for Farsø og Omegn | Torvet 1, 9640 Farsø  | Tlf.: 24 85 12 70 | lafarsoe@gmail.com