Kæmner Carl Lindhart Lorentzen
Af Henning Olsen
Carl Lindhardt Lorentzen blev født den 25. februar 1879 i Hammel. Forældrene var husmand Peder Lorentzen og Dorthea Kirstine Lindhart. Han blev ifølge kirkebogen døbt Karl, et navn han senere ændrede til Carl. Han blev udlært skrædder i Kongensbro i 1899. Samme år slog han sig ned som skræddermester i Nørager på Djursland. Han blev gift den 19. september 1899 i Farsø kirke med Kristine Caroline Hundahl, enke efter værtshusholder Anders Hundahl, Løgstør, der døde i 1895 efter en længere tids sygdom 29 år gammel. Hun var datter af husmand Anders Rosengreen og jordemoder Anna Brix Rosengreen Farsø.
Lorentzen
Farsø afholdshjem
I 1901 lejede snedkermester R. C. Johansen beboelseslejligheden i sparekassens bygning Søndergade 31 til brug som afholdshjem. Lejemålet bestod af en mindre lejlighed og 2 små restaurationslokaler. Da man skulle ansætte en leder af hjemmet blev ”jordemoderens svigersøn, som boede et sted nede i landet” foreslået.
Det resulterede i, at C. L. Lorentzen i 1902 flyttede til Farsø med sin familie og skræddervirksomhed og overtog stillingen som leder af afholdshjemmet. Afholdshjemmet blev også benyttet af forskellige foreninger til medlemsmøder og generalforsamlinger.
Lorentzen var samtidig aktiv i afholdsforeningen, der var stiftet i 1897 af møllebygger Pedersen. Lorentzen var sekretær i foreningen i 1906 og kredsrepræsentant i 1908. I 1914 var han formand for den lokale afdeling af afholdsselskabet ”Det blå Bånd”.
Han fandt imidlertid forholdene for trange. Han byggede derfor for egen regning i 1907 Afholdshotellet på hjørnet af Mortensgade og Nørregade, som han drev sammen med skrædderiet.
Afholdshotellet
Afholdshjemmet rummede nogle hyggelige mødelokaler og en stor forsamlingssal som beskrevet af Løgstør Avis. Den 28. december 1907 (4. juledag) åbnede han Farsøs første ”biograf”, idet han annoncerede en filmforevisning, hvor børn havde gratis adgang.
Han solgte afholdshotellet den 20. januar 1910 til cementstøber C. Ingvordsen og bager Sørensen for 21.000 kr. Samtidig købte han Ingvordsens ejendom for 6.000 kr. Ingvordsen skulle stå for driften af afholdshotellet. I 1911 overdrog Ingvordsen hotellet til Morten Nielsen ved et magelæg, hvor han overtog Nørregade 33.
Den 24. januar meddelte Lorentzen, at han flyttede til Laigårds ejendom og fortsatte sin skrædder- og konfektionsforretning der.
Senere i 1910 byggede han ejendommen Søndergade 15, hvorfra han drev skrædderi og konfektionshandel.
Søndergade 15
Skrædderforretningen
Med flytningen til afholdshjemmet begyndte han at reklamere for salg af herreklæder. I en annonce i Løgstør avis den 27. oktober 1907 tilbød han
”et større parti habitter, overfrakker og regnfrakker til en meget billig pris. Bl.a. en god klædning til 25 kr.”
Forretningen gik så godt, at han i december 1907 ansatte en skræddersvend.
I 1905 var han medstifter af skræddermesterforeningen i Himmerland og blev dens første formand.
I 1914 blev han udpeget til at lave et oplæg til dannelsen af en landsforening for skræddermestre udenfor købstæderne. Han blev næstformand i den nydannede forening.
I 1935 begyndte Lorentzen en aktiv annoncekampagne i Løgstør Avis. Hans ældste søn, Per Lindhart Lorenzen, som var uddannet skrædder på faderens værksted, indtrådte i firmaet. Tanken var formentlig, at han skulle videreføre det. Han emigrerede imidlertid efter få år til Canada. Skrædderfirmaet blev den 1. september 1939 afhændet til deres mestersvend, Aage Bak, som havde været ansat i skrædderiet i 7 år. Han drev skrædderiet videre fra ejendommen Søndergade 18.
Et par eksempler på de indrykkede annoncer:
Den 30. marts 1937 indrykkede de en annonce med følgende ordlyd:
Fik de ikke nyt tøj til påske
Så husk at deres pinsesnit
I hvert fald skal være en Lorentzen habit
C. L. Lorentzen & søn
Den 1. juni 1937 i forbindelse med den store erhvervsudstilling var annonceteksten
Nu skal De snart til at tænke på at anskaffe en udstillingshabit
Og
Den skal have Lorentzen snit
C. L. Lorentzen og søn
Farsø Borger- og Håndværkerforening
Kort efter sin bosætning i Farsø blev han medlem af Borger- og Håndværkerforeningen. Denne forening blev omdrejningspunktet for hans fremtidige lokale aktiviteter. Han blev formand for foreningen i 1908 og sad uafbrudt på posten indtil 1918. Det var lidt af et særsyn, da de tidligere formænd fra starten i 1894 havde siddet i perioder på 1 - 2 år. Årsagen til, at han stoppede som formand, var formentlig, at han var blevet sognerådsformand i 1917. Han blev atter formand fra 1930-34 efter, at han var stoppet som sognerådsformand i 1929, hvor han blev fastansat som kæmner.
Den 25. februar 1949 blev han, på sin 70-års fødselsdag, udnævnt til æresmedlem af Borger- og Håndværkerforeningen.
Sognerådet
Ved sognerådsvalget i 1913 besluttede Borger- og Håndværkerforeningen, at man ville have valgt 3 mand ind i sognerådet. Efter en afstemning i foreningen blev sognerådsformand Laust Jensen, skræddermester C. L. Lorentzen og købmand A. Krogh valgt som kandidater. Man vedtog samtidig, at disse skulle have de 3 første pladser på listen. Efter det da gældende valgsystem kunne man kun stemme på lister. De mandater, som en liste opnåede, blev så tildelt kandidaterne i den rækkefølge, de var anført på listen. Foreningens 3 kandidater blev valgt, og dermed var Lorentzen medlem af sognerådet. Hans første post var, at han blev valgt til skoleforstander.
Den 24. marts 1917 blev han valgt som formand for sognerådet. Den hidtidige formand gårdejer Niels Chr. Kjeldgaard, Fandrup, stillede ikke op til sognerådsvalget i 1917. Han havde afløst skomager Laust Jensen, som havde været formand i 10 år; men han var i 1916 blevet ansat som kæmner i Aars. Lorentzen blev genvalgt som formand i 1921 og 1925. Den 1. januar 1923 blev han udnævnt til giftefoged, og den 1. november 1924 blev han udnævnt til sognefoged efter Byrial Nielsen.
I juli 1926 blev han indvalgt i bestyrelsen for Aalborg amts sognerådsfor-ening.
Lands- og amtspolitik
På Det Radikale Venstres generalforsamling den 17. marts 1919 blev Lorentzen valgt som kredsens folketingskandidat. Han fik sin ilddåb med de 3 folketingsvalg i 1920, henholdsvis den 26. april, 6. juli og 21. september. Valgresultatet i Års kredsen var henholdsvis 1078, 915 og 1260 stemmer, hvilket ikke rakte til et mandat, da Venstres stemmetal lå på 7430, 7315 og 8288.
På kredsens generalforsamling i november 1923 ønskede Lorentzen ikke at genopstille til Folketinget.
Ved folketingsvalget i 1924 stillede ham dog op igen for Det Radikale Venstre i Mariagerkredsen. Han fik 839 stemmer - dog uden at opnå valg. Ved en efterfølgende fest fik han som tak for sit arbejde overrakt et sølvbæger, medens fru Lorentzen fik overrakt et sæt kaffeskeer.
Ved landstingsvalgene mellem 1920 og 1935 var han opstillet som valgmand for Det Radikale Venstre.
I 1935 stillede han op til amtsrådsvalget som nr. 1 på Aarskredsens Radikale liste, hvor han fik 274 stemmer uden at blive valgt. Han var samtidig opstillet som nr. 12 og sidst på en upolitisk lokalliste for Overlade, hvor han fik 9 stemmer.
Kæmner
Den 12. januar 1929 vedtog sognerådet at oprette et kæmnerkontor og ansætte en kæmner under forbehold af, at det blev godkendt af det nye sogneråd. Til at arbejde videre med sagen blev der nedsat et udvalg bestående af N. P. Nielsen, Holme, A. M. Andersen, Strandby, og Lorentzen.
Den 19. marts 1929 godkendte det nye sogneråd oprettelsen af kæmnerkontoret og ansatte C. L. Lorentzen som kæmner med en årsløn på 2.800 kr. + 20 ører pr. indbygger for at føre folkeregistret. Herudover vederlag for opkrævning af statsskat.
Man indgik samtidig aftale med Lorentzen om at indrette kæmnerkontoret i hans skrædderbutik i ejendommen Søndergade 15.
Lorentzen stillede ikke op til sognerådsvalget i 1929. Der har sikkert foreligget en forhåndsaftale med Lorentzen om kæmnerstillingen og kæmnerkontoret. Stillingen havde ikke været opslået. N. P. Nielsen blev i øvrigt valgt som formand i det nye sogneråd.
I 1933 blev Lorentzens yngste søn Adolf ansat som elev på kæmnerkontoret og arbejdede her indtil 1940, hvor han blev kæmner i Budderupholm-Gravlev kommune med kontor i Støvring. Ved kommunalreformen i 1970 blev han den første kommunaldirektør i den nydannede Støvring kommune.
Den 10. januar 1942 flyttede kæmnerkontoret til den nye administrationsbygning på Torvet, hvor der var indrettet kæmnerkontor i stueetagen. På 1.salen var der indrettet bolig for kæmneren. Der var desuden gæsteværelse og pigeværelse på loftetagen, Lorentzen flyttede ind i administrationsbygningen den 17. januar 1942, hvorefter han solgte ejendommen Søndergade 15.
Den nye administrationsbygning
I november 1946 godkendte amtsrådet sognerådets beslutning om at tillægge Lorentzen pension efter reglerne om pensionering af enelærere på landet.
Lorentzen fratrådte som 76-årig stillingen som kæmner den 1. september 1955 på grund af sygdom. Sognerådet godkendte samtidigt, at han fortsat kunne blive boende i boligen i administrationsbygningen.
I 1956 blev han udnævnt til æresmedlem af kommunesekretær foreningen.
Sideløbende med hvervet som kæmner varetog han også funktioner som forretningsfører for Hedeselskabet i kommunen, samt kasserer for Farsø Sygehus.
Farsø Sparekasse
Lorentzen blev i 1926 indvalgt i sparekassens repræsentantskab. Han blev valgt som formand i 1948. Med dette valg kunne han genoptage samarbejdet med N. P. Nielsen fra sognerådstiden med modsat fortegn, hvor han nu var politisk leder.
Sparekassedirektør Niels P. Nielsen og Lorentzen
Lorentzen udtrådte af repræsentantskabet i 1955 på grund af dårligt helbred.
I september 1937 gav navnet ”Lorentzen” anledning til stor omtale i Farsø. Den 18. september dette år forsøgte stortyven og udbryderkongen Carl August Lorentzen - under en flugt fra fængslet i Odense - et skærebrændertyveri i sparekassens pengeboks. Forsøget mislykkedes - bortset fra et tyveri af frimærker for 40 kr. Navneligheden med kæmner Lorentzen gav anledning til meget postyr og forveksling i byen. Bl.a. faldt der en udtalelse som: ”Hvordan kunne den pæne mand dog gøre dette”. Da det rette forhold blev klarlagt, faldt der dog ro over tingene.
Hvalpsundbanen
Hvalpsundbanens strækning fra Aars via Farsø til Hvalpsund blev åbnet den 2. juli 1910. Borger- og Håndværkerforeningen havde i den anledning arrangeret en stor velkomstfest for det tog, der indviede banen. Byen og perronen var udsmykket med flag og blomster. Foreningens formand, skræddermester C. L. Lorentzen, bød toget velkommen og takkede for den hurtighed, hvormed banen var kommet i gang, samt for stationsbygningen, som var byens stolthed. Han indbød de fremmødte til en forfriskning i det nye pakhus, hvor der blev serveret jordbær med fløde.
Lorentzen blev senere engageret i banens drift, idet han den 22. september 1919 blev indvalgt i banens repræsentantskab. I 1933 blev han valgt som formand efter en periode som næstformand. Forinden havde han i en del år været dirigent på generalforsamlingerne.
Han frasagde sig formandsposten på repræsentantskabsmødet den 22. marts 1949 på grund af alder.
Søanlægget
I takt med Farsøs udvikling opstod der et behov for rekreative områder. I 1915 modtog Borger- og Håndværkerforeningen en skriftlig henvendelse fra 100 borgere om indretning af et rekreativt område omkring Farsø sø. Foreningens formand C. L. Lorentzen måtte dog konstatere, at der ikke var de fornødne midler til at realisere planerne.
I 1920, da Lorentzen var blevet sognerådsformand, vedtog sognerådet at sænke vandstanden i søen. Rådet tog samtidig initiativ til at oprette et interessentskab til at stå for udbygning og drift af anlægget med en tegnet kapital på 16.000 kr. Selskabet stod for drift og vedligeholdelse indtil 1963, da det blev overdraget til kommunen.
Lystanlægget ”Skovbakken”
I 1908 var Lorentzen en af initiativtagerne ved købet af et areal ved vandtårnet nord for byen for at indrette et lystanlæg. Der blev tegnet en aktiekapital på 3000 kr. I 1920 var Lorentzen medlem af det byggeudvalg, som stod for opførelsen af en pavillon på arealet. Pavillonen var en 8-kantet bygning med en diameter på 25 alen, og prisen var 15.000 kr., som blev finansieret med en udvidelse af aktiekapitalen på 11.000 kr. Indtil besættelsen dannede anlægget og pavillonen rammen om mange fester og arrangementer. Disse aktiviteter ophørte under besættelsen, og købmand Heidemann lejede pavillonen til brug som kornlager, senere overtog mekanikker Mosbæk lejemålet og brugte den til opbevaring af brugte biler. I slutningen af besættelsestiden overtog tyskerne bygningen. Efter besættelsen var det sparsomt med arrangementer. I 1963 blev arealet solgt til Kommunen, som i 1970 videresolgte det til Farsø Boligforening.
Alderdomsstiftelsen
I 1911 vedtog Borger- og Håndværkerforeningen at oprette en fond med henblik på at opføre en stiftelse, for at foreningens ældre ubemidlede medlemmer kunne få en billig bolig. Lorentzen blev formand for fonden. Fondens midler blev skaffet ved lotterispil, dilettant og gaver.
I 1938 besluttede man at opføre en bygning med 4 lejligheder til en overslagspris på 21.000 kr. Det gav dog anledning til nogen debat, og Lorentzen blev forespurgt, om der reelt var brug for bygningen. Lorentzen svarede: ”det er vanskeligt at sige noget herom, inden man har huset”.
Stiftelsen
Mindesmærker
Mindesten for distriktsdyrlæge Hans Jensen.
Distriktsdyrlæge Hans Jensen, fader til Johannes V. Jensen og Thit Jensen, døde den 20. maj 1923 og blev begravet på Farsø kirkegård. Hans Jensen var en markant personlighed i Vesthimmerland og en meget afholdt dyrlæge. I 1923 tog Lorentzen, sammen med stationsforstander Harvig og dyrlæge Axel Sonne, initiativ til at rejse et mindesmærke på hans grav. Den 22. oktober 1923 indrykkede de, sammen med 33 andre personer, en annonce med opfordring til at yde et bidrag til en mindesten. Indsamlingen indbragte 776 kr. Mindestenen, der er 2,5 meter høj, blev udført af stenhugger Roulund, Aalborg, efter oplæg af arkitekt Mørk, København.
Mindestenen blev afsløret søndag den 21. september 1924 under overværelse af børnene Thit Jensen, Mikdahl Jensen og Marie Louise Deuvs.
Mindelunden i Søanlægget.
Umiddelbart efter befrielsen opstod tanken om et mindesmærke for de 2 henrettede frihedskæmpere og tidligere spejdere Chr. Ulrik Hansen og Per Sonne fra Farsø.
Lorentzen, der var tidligere tropsrådsformand, greb straks tanken og indkaldte 30 repræsentative personer til et møde i administrationsbygningen. Der blev nedsat et udvalg med Lorentzen som formand. Udvalget gik herefter i gang med at få udarbejdet et projekt og skaffe finansiering. Mindesmærket er udført af billedhuggeren Henrik Starcke, København. Den samlede udgift beløb sig til 31.000 kr., der blev finansieret med bidrag og indsamling. Indvielsen fandt sted den 26. september 1948 under ledelse af Lorentzen, der overdrog mindelunden til Strandby-Farsø kommune. Sognerådsformand Jens Jensen lovede, at kommunen ville værne om den.
Mindelunden
Mindesten for Johannes V. Jensen.
Forfatteren Johannes V. Jensen døde den 25. november 1950. På den baggrund forslog Lorentzen på Borger- og Håndværkerforeningens generalforsamling den 24. april 1951, at der blev taget initiativ til at rejse en mindesten for ”byens berømte forfatter”. Lorentzen deltog i det forberedende arbejde, som resulterede i nedsættelse af en landskomite med en række fremtrædende personligheder bl. a. professor Niels Bohr, forfatteren Piet Hein, stiftamtmand Lorck-Madsen. Lorentzen blev ikke medlem, da hans helbred var begyndt at svigte. Landsindsamlingen, der startede den 17. marts 1954, indbragte kun 16.000 kr. Men projektet blev reddet af et bidrag på 25.000 kr. fra grosserer M. P. Dahl og 17.500 kr. fra tipsfonden. Afsløringen af mindestenen blev foretaget af kulturminister Julius Bomholt den 24. oktober 1964, 7 år efter Lorentzens død.
Johannes V. Jensens mindesten
Handels- og Håndværkerudstillingen i Søanlægget 1937
I oktober 1936 tog Borger- og Håndværkerforeningen initiativ til at samle en række lokale foreninger til at afholde en handels-og håndværkerudstilling i Søanlægget for at vise, hvad det lokale erhvervsliv kunne præstere. Der blev nedsat en række udvalg til at varetage de forskellige opgaver. Til at koordinere det hele blev Lorentzen udpeget med titel af præsident. Udstillingen blev en forrygende succes med over 30.000 besøgende i dagene 18. - 27. juni 1937. Bl.a. var der indsat særtog fra Aalborg til Farsø, her har Lorentzens formandskab for banen sikkert haft en betydning.
I sin åbningstale udtalte Lorentzen:
At den rivende udvikling i trafikmidlerne havde skabt en større vækst i de større byer på bekostning af de mindre stationsbyer. Det er derfor et håb, at denne udstilling kan vise ”hvad handel og håndværk i Farsø formår”. Forbrugerne bør være opmærksom på dette, når de skal købe for mere end en tikroneseddel, at varen kan købes lokalt, og hermed virke til en mere ligelig udvikling.
Handels- og Håndværkerudstillingen 1937
Fra venstre H. J. Bornæs, C. L. Lorentzen og Asmus Nielsen
Et af højdepunkterne var Sct. Hansbålet, hvor Johannes V. Jensen skulle holde båltalen, men meldte afbud i sidste øjeblik, men hvor Kaj Munk reddede situationen ved at træde til med meget kort varsel.
Udstillingen gav et overskud på 6.112 kr., som blev ligelig fordelt mellem Farsø Tekniske skole, Farsø Sportsforening og Søanlægget.
Foreningslivet
Lorentzen var meget engageret i foreningslivet og var medlem af et utal af foreninger og medstifter af flere af dem:
Farsø Boldklub
Farsø boldklub blev stiftet i 1904. Selv om der ikke er materiale om stiftelsen, er det nærliggende at antage, at Lorentzen var medstifter. Han repræsenterede i alt fald klubben ved stiftelsen af Vesthimmerlands Fodbold Union den 20. maj 1906, da klubben sammen med Aars, Hornum, Nørager og Louns stiftede Vesthimmerlands Fodbold Union, hvor han blev valgt som unionens kasserer.
Den 23. juni 1935 forestod han indvielsen af det nye stadion ved søanlægget og takkede bestyrelsen for den indsats, de havde ydet med anlægget. Han var i alle årene fast tilskuer ved klubbens kampe.
Det nye stadion
Farsø Tennisklub
Farsø Tennisklub blev startet i 1926. Lorentzen deltog ikke i opstartsarbejdet, men var aktiv som spiller. Han indtrådte i bestyrelsen i 1935 og var formand fra 1936 - 39. I 1941 deltog han i en oldboys turnering i anledning af klubbens 15-års jubilæum. Hans to sønner Per og Adolf (Bobby) var meget aktive i klubben både på spiller- og bestyrelsesplan.
Vesthimmerlands motorklub
Med en annonce i Løgstør Avis den 9. november 1928 indbød han sammen med bl.a. Asmus Nielsen og Lauritz Heidemann til et møde om oprettelse af en motorklub. Mødet fandt sted den 15. november med 30 deltagere, hvoraf de 15 var positive overfor ideen og nedsatte et udvalg bestående af indbyderne til at arbejde videre med sagen. På den stiftende generalforsamling den 28. januar 1929 blev Lorentzen valgt til formand, og man indmeldte sig i Danmarks Motor Union.
Udover trafikpolitiske emner arrangerede klubben også forskellige motorløb. Den 22. juni 1932 blev der arrangeret et pålidelighedsløb fra Farsø over Aalborg til Voerså kro og retur til målet ved Svenstrup Kro med deltagelse af 16 biler og 10 motorcykler, og hvor Lorentzen blev nr. 8. Arrangementet sluttede med en svingom.
Jagt- og skytteforening
I sine yngre dage var Lorentzen en habil skytte. Han blev hurtigt medlem af Farsø Skytteforening og vandt adskillige skyttemesterskaber.
På sine ældre dage var han en aktiv jæger. Ved hans 70-års fødselsdag beskrev en jagtkammerat ham således:
Han har været medlem i mange år, og når der kaldes til jagt, møder han, når solen skinner. Hans brug af patroner er begrænset, da antallet af patroner er det samme før og efter jagten. En ung mand, som fulgte ham engang, sagde efter jagten, at det var sidste gang, for hver gang de så et stykke vildt, var det enten for tæt på eller for langt væk. Han dyrker jagten mest form kammeratskabet og naturens skyld.
Farsø elværk
Lorentzen var 1919-1944 medlem af Farsø elværks bestyrelse og medvirkede her igennem til at sikre udbygningen af elforsyningen.
Revisor
Lorentzens flair for regnskab gjorde, at han var meget brugt som revisor i en række foreninger bl.a. Farsø biblioteksforening, Farsø Kreaturforening. Vesthimmerlands landboforening, Farsø Sygeplejeforening, Farsø sygekasse.
Selskabslivet.
Lorentzen og frue var meget aktive i byens borgerlige selskabsliv både fødselsdage, jubilæer og begravelser, hvor det næsten var fast praksis, at Lorentzen var en af talerne.
Den 20. september 1924 holdt Lorentzen stor sølvbryllupsfest med flagalle og mange gæster og gaver. Løgstør Avis anslog gavernes værdi til 2-3000 kr. Til lejlighed havde Marie Louise Deuvs, søster til Thit og Johannes V. Jensen skrevet hyldestdigt:
Se, Lorentzen er jurist for det hele sogn:
De kommer kørende både i bil og vogn
Og siger: Lorentzen, det er for galt
Jeg giver alt for meget i skat
Kommuneskat, amtsskat og statsskat
Jo godmorgen-
Jeg går snart fra gården`
Så bladrer Lorentzen i bogen og ta’r brillerne på
Læser skemaer både på langs og på tværs
Og mæler med og alvorlig stemme
Hm – næ - dine skatter er ikke slemme
Du giver ikke for meget Graves
For nu til daves
Får du en gevaldig pris
Både for din ko, kalv og gris
Næ Graves
For din skat kan der ikke klaves.
Sådan ordner han en affære
Og Lorentzen kan vi skam ikke undvære
Guldbrylluppet i 1949 blev aflyst i Løgstør avis og holdt som en fest for familien.
Det blev der rettet lidt op på i 1953/54 i anledningen af Lorentzens 40 års tjeneste i kommunen. Hans 25-års jubilæum som kæmner og hans 75-års fødselsdag blev fejret på behørig vis.
Afslutning
Lorentzen døde den 8. juli 1957, 78 år gammel efter flere års svagelighed. Han blev begravet den 10. juli på Farsø Kirkegård med deltagelse af et stort følge og med mange taler ved den efterfølgende sammenkomst.
Hustruen Kristine Caroline flyttede efter Lorentzens død på Farsø Hvilehjem (Søperlen), hvor hun boede indtil sin død den 25. juni 1965, 92 år gammel. Hun blev begravet den 27. juni 1965 på Farsø Kirkegård.
|
